Sådan lærer du at blive glad for dig selv

Rigtig mange danskere, unge såvel som gamle døjer med dårligt selvværd. Det kan der være mange grunde til lige fra en perfektionistisk personlighed, en dårlig fortid eller måske nogle dårlige systemer, man har oplevet på egen krop. Under alle omstændigheder er det dog sjældent noget, man rent praktisk kan gøre ved de ydre omstændigheder. I stedet bliver man i allerhøjeste grad nødt til at arbejde med sig selv.

Prøv gruppeterapi

Selv det kan dog være svært, hvis ens hjerne vitterligt har overbevist en om, at man ikke rigtig er noget værd. I så fald vil man kunne nyde rigtig god af terapi og i særdeleshed såkaldt gruppeterapi. Gruppeterapi er nemlig præcis, hvad det lyder som. I er en gruppe på omkring otte mennesker, som oftest af samme køn, der alle døjer med nogenlunde samme problem. Sammen med en terapeut vil i så kunne gennemgå et forløb, hvor I både kan få arbejdet dybt med jer selv og få skabt relationer til andre mennesker i en lignende situation.

Der findes mange forskellige typer af gruppeterapi, ligesom der findes mange forskellige terapeuter. Der er ikke nogen af dem, der er mere legitime end andre, men selvfølgelig er der nogle af dem, der vil henvende sig mere til dig end andre. Det kan dog være svært at slippe ud af en gruppe igen, når man først er hoppet ind i det, da der gøres meget for at binde gruppen sammen. Derfor er det også vigtigt, at du ved, at den slags gruppeterapi du bevæger dig ud i faktisk vil gavne dig.

Find det rette for dig

Tag for eksempel et kig på, hvem den ansvarshavende terapeut er, og hvad deres tanker om terapi går ud på. Fordi de fleste terapeuter har en online platform, kan det være nemt også at finde frem til, hvad målet med deres forskellige grupper er, samt hvordan de helt konkret griber det an. Der er dog intet der slår bare at ringe terapeuten op og spørge dem.

Gruppeterapi er selvfølgelig ikke for alle, men mange nyder dog den realisation, at de bestemt ikke er alene med deres udfordringer. Desuden kan man selvfølgelig også lære utroligt meget af de andre gruppemedlemmer. Med de rigtige gruppemedlemmer kan gruppeterapi blive meget mere inspirerende og forpligtigende en ganske almindelig terapi.

Comments are closed.